Landechef - Only Stores
- Arbeidsgiver
- ONLY Stores Norway
- Stillingstittel
- Landechef
- Frist
- 20.12.2017
- Ansettelsesform
- Fast
Landechef – ONLY STORES
Talentfuld og stærk lederprofil til at drive og videreudvikle vores norske ONLY butikker
Vi tilbyder et spændende, udviklende og udfordrende job i en international modevirksomhed, hvor du som landechef er i centrum. Du bliver en del af et stærkt team i en international modevirksomhed, hvor der er rig mulighed for at skabe de bedste resultater.
Landet
I dag driver vi 19 ONLY butikker i Norge. Vi ønsker at ekspandere på det norske marked og over de kommende 2-3 år ønsker vi at åbne yderligere 30 butikker. Du bliver en del af et engageret team, som arbejder hårdt for at skabe de bedste resultater. Det norske team består pt. af 2 distriktschefer, en merchandiser, en indkøber og en controller. Du vil opleve et unikt sammenhold, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt.
Jobbet
Du får ansvaret for driften af vores modebutikker, hvor din indsats og dine beslutninger er afgørende for virksomhedens succes. Du får mulighed for at blive en del af et forretningsmæssigt miljø, som er kendetegnet ved fokus på mode, indtjening, højt energiniveau og personlig udvikling.
Din baggrund og erfaring kan være fra modebranchen, hvor du har et grundlæggende kendskab til butiksdrift og ledelse. Din baggrund kan være kombineret med et salgs- eller merchandiserjob, hvor du specielt har haft fokus på varer og udtryk. Du skal have vist, at du kan skabe resultater via stærk ledelse, og du skal have lyst til at blive udviklet og udfordret på dine lederevner.
Konkret vil dine arbejdsopgaver indebære:
- Daglig sparring med distriktschefer med fokus på omsætning og resultater
- Udvikling og optimering af butikkernes udtryk og vareopsætning, herunder effektivisering af Space Management
- Udvikling og motivation af ledere og medarbejdere med henblik på at løfte kompetenceniveauet i forhold til salg og
- Ledelse
- Rekruttering af nye ledere
- Lagerstyring og opfølgning på indkøb
- Konceptudvikling og dialog med hovedkontoret i Danmark
- Opfølgning på budgetter og regnskaber
- Etablering af nye butikker
Faglige kvalifikationer
- Modeprofil med fingeren på pulsen, når det gælder trends og udvikling
- Et positivt livssyn med lysten til at skabe de bedste resultater
- Entusiastisk og energisk
- Forretningsmæssig forståelse
Vi glæder os til at høre fra dig
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Allan H. Svinth på telefon +45 52 15 38 03. Send os din ansøgning og dit CV senest den 20. december 2017 til allan.svinth@bestseller.com. Vi behandler ansøgninger og indkalder løbende til samtale.
OM BESTSELLER Retail Europe
BESTSELLER Retail Europe har eksisteret i mere end 25 år og driver konceptbutikker under følgende brands: ONLY, ONLY & SONS, JDY, VERO MODA og JACK & JONES.
Vi har base i Brande, hvor vi er 40 dedikerede kollegaer, der beskæftiger os med drift af butikker. Vi driver BESTSELLER Retail Europe ud fra ledelsesmæssige værdier, der bygger på fremgang for enhver pris, nærhed til vores kollegaer og butikker og en ukuelig tro på, at vi kan gøre det endnu bedre i morgen.
Vi arbejder i et stærkt konkurrencemæssigt miljø, hvor vores indsatser og indstilling giver resultat direkte på bundlinjen. Vi hylder princippet om frihed under ansvar, og vi elsker mennesker, der tager nye initiativer, og som gør en forskel. Vi tror på, at det er den måde vi bedst udvikler vores forretning og hinanden.
Om arbeidsgiveren
ONLY er en etablert og anerkjent kjede med mer enn 300 butikker i Europa og Midtøsten, og vi er fortsatt i vekst. ONLY-merket selges i mer enn 6500 engrosbutikker og er presentert i 23 markeder. ONLY er en del av det internasjonale moteselskapet BESTSELLER.
- Sektor
- Privat
- Lederkategori
- Leder
- Sted
- KARL JOHANS GATE 6 B, 0154 Oslo
- Bransje
- Butikk og varehandel
- Stillingsfunksjon
- Salgsledelse
Nøkkelord
Retail
Spørsmål om stillingen
- Kontaktperson
- Allan Svinth
- Stillingstittel
- CFO
- Telefon
- +45 52 15 38 03
KARL JOHANS GATE 6 B, 0154 Oslo