Rådgiver
Nordisk Energiforskning
- Frist 26.5.2026
- Ansettelsesform Fast
Rådgiver for nordisk energisamarbejde
Har du lyst til at bidrage aktivt til det nordiske energisamarbejde og den grønne omstilling?
De nordiske lande har høje ambitioner på energi- og klimaområdet og samarbejder tæt for at accelerere den grønne omstilling. Nordisk Energiforskning spiller en central rolle i opbygning af vidensgrundlaget for dette, og vi leder efter en ny kollega.
Vi søger en engageret og selvstændig rådgiver. I stillingen får du mulighed for at arbejde med en bred vifte af aktiviteter inden for energiområdet og skabe konkrete resultater. I tæt samarbejde med dine kolleger vil du deltage i fremdriften af organisationens aktiviteter, samt bidrage til udvikling og gennemførelse af nordiske projekter.
Du kan se frem til en spændende og varieret rolle i en dynamisk organisation. I Nordisk Energiforskning er der et vidensrigt og ambitiøst arbejdsmiljø med gode muligheder for faglig udvikling og opbygning af et stærkt professionelt netværk på tværs af Norden.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
Udvikling, implementering og administration af vore forskermobilitets- og forskningsprogrammer
Medvirken til udvikling og gennemførelse af nordiske projekter i samarbejde med kolleger og eksterne partnere
Forberedelse og deltagelse i møder, workshops og relevante arrangementer
Samarbejde med kolleger om andre opgaver inden for rammerne af Nordisk Energiforsknings arbejdsområder
Vi søger dig, som:
Har relevant kundskab, interesse og erfaring, gerne på energiområdet.
Har kendskab til offentlig forvaltning, forskningsfinansiering og politisk styrede organisationer
Har en relevant videregående uddannelse på kandidat- eller masterniveau samt mindst 4 års relevant erhvervserfaring
Arbejder selvstændigt, struktureret og har gode samarbejdsevne
Har solide projektstyringskompetencer og kan arbejde under tidspres
Har gode IT-kompetencer
Behersker mindst ét skandinavisk sprog (dansk, svensk eller norsk) samt engelsk flydende – både mundtligt og skriftligt
Vi tilbyder:
En fagligt udfordrende og meningsfuld stilling med gode muligheder for professionel udvikling
Et stimulerende og internationalt arbejdsmiljø med kolleger fra hele Norden
Fleksible arbejdstider og gode rammer for balance mellem arbejde og fritid
Arbejdssted er i Oslo og ansættelsen sker på norske vilkår, herunder medlemskab af den statslige norske pensionsordning. Stillingen er en tidsbegrænset ansættelse på fire år med mulighed for forlængelse i op til yderligere fire år ifølge Nordisk Ministerråds retningslinjer. Alle som kommer fra et statsligt job i et af de nordiske lande har ret til tjenesteorlov for at arbejde for Nordisk Energiforskning. Dig som rekrutteres fra et andet land end Norge, har også ret til bidrag i forbindelse med flytning fra sit hjemland.
Nordisk Energiforskning efterstræber i rekrutteringsprocessen, at personalet som helhed skal afspejle den nordiske befolkning, og at vi opretholder balance mellem alder og køn.
Nordisk Energiforskning er en af tolv institution under Nordisk Ministerråd. Nordisk Energiforsknings kontor ligger i Oslo og har 21 ansatte fra de nordiske lande. Læs mere på www.nordicenergy.org
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Elvar K. Valsson, afdelingschef, mail: elvar.valsson@nordicenergy.org, tel. +47 479 00 518
Angående spørgsmål om ansættelsesvilkår henvises til HR-rådgiver Kristine Høydahl, mail: kristine.hoydahl@nordicinnovation.org
Ansøgningsfristen er den 26. Maj 2026.
JobbMatch
Er du en god match for denne stillingen?
JobbMatch ser på erfaringen og egenskapene dine – og sjekker hvor godt du passer.
Om arbeidsgiveren
Nordisk Energiforskning er en af tolv institution under Nordisk Ministerråd. Nordisk Energiforsknings kontor ligger i Oslo og har 21 ansatte fra de nordiske lande.
- Sektor: Organisasjoner
- Sted: Stensberggata 27, 0170 Oslo
- Bransje: Forskning, utdanning og vitenskap, Konsulent og rådgivning, Kraft og energi
- Stillingsfunksjon: Annet, Prosjektledelse, Rådgivning
Nøkkelord
grønn omstilling, nordisk samarbeid, energi
Annonseinformasjon
- FINN-kode 461644962
- Sist endret

